Hvem er vi?

Hummels Gulvservice er en familieejet virksomhed med dybe rødder i dansk håndværk. Vi har beskæftiget os med gulve siden 1937, og siden 1962 har vi været blandt Danmarks førende gulvspecialister.
I dag kombinerer vi vores mange års erfaring med håndværksmæssig gulvservice med et bredt sortiment af kvalitetsgulve til salg i vores webshop.

Vi er medlem af Dansk Byggeri (DI Byggeri) og dækket af Byg Garanti, så du som kunde er sikret tryghed – uanset om du handler online eller får udført et gulvprojekt af os.


 

Vi kan mere end at sælge gulve

Hos Hummels får du både muligheden for at købe det helt rigtige gulv og få det lagt af erfarne fagfolk. Vores team har lagt, slebet, behandlet og renoveret gulve i årtier – og vi ved præcis, hvordan man opnår et smukt og holdbart resultat.
Vi arbejder for både private, boligforeninger, erhverv og industri – fra mindre opgaver til store totalprojekter.

Vi favner bredt

Vi kan hjælpe hele vejen fra idé til færdigt gulv – uanset om du vil gøre det selv med materialer fra vores webshop eller ønsker, at vi står for hele udførelsen.
Derudover bygger og totalrenoverer vi badeværelser i vinyl, og vi tilbyder komplette renoveringsløsninger til kontorer, herunder gulve, gardiner og tømrerarbejde.

Hummels Wood Finish

I 1984 udviklede vi vores egen træplejeserie, Hummels Wood Finish – en serie af vandbaserede træolier, gulvlakker, sæber og plejeprodukter, der bruges af både professionelle og private. Serien er skabt til at fremhæve træets naturlige skønhed og sikre mange års holdbarhed. Hele serien kan købes i vores webshop.